Ledelse
DICOs ledelse består af administrerende direktør Mikael Konnerup, partner Ulla Iversen og partner Jesper Lohmann. Ledelsen har ejerinteresser i DICO. DICOs bestyrelse består af advokat Jacob Hjortshøj (formand), direktør Henrik Håkonsson og partner Jesper Lohmann. Mikael Konnerup, administrerende direktør Mikael Konnerup (1955) er uddannet cand.merc. Mikael Konnerup har siden midten af 1990’erne været involveret i mere end 50 transaktioner i Danmark og udlandet. Mikael Konnerup har tidligere bl.a. arbejdet hos IBM Danmark/Frankrig, Superfos og Olicom. Mikael Konnerup bestrider bestyrelsesposter i ind- og udland, udelukkende i selskaber, hvor Mikael Konnerup selv har en aktionærinteresse. Mikael Konnerups kompetenceområder er køb og salg af virksomheder, ledelse af vækstvirksomheder, strategisk forretningsudvikling, internationalisering samt økonomisk og finansiel styring. Ulla Iversen, partner Ulla Iversen (1966) er uddannet cand.merc.aud. Ulla Iversen har siden 2001 været involveret i mere end 20 porteføljevirksomheder i Danmark, særligt med fokus på opstart, økonomistyring og budgettering samt turn-arounds.
Tidligere har Ulla Iversen arbejdet som revisor hos KPMG og som koncernøkonomichef hos Phase One og Brødrene Hartmann. Ulla Iversen bestrider bestyrelsesposter i en række af de selskaber, hvor Mikael Konnerup har aktionærinteresser. Ulla Iversens kompetenceområder er intern og ekstern økonomistyring, internationalisering, finansiel styring og turn-arounds. Jesper Lohmann, partner Jesper Lohmann (1964) er uddannet cand.merc., og har tidligere haft ledende stillinger indenfor salg, forretningsudvikling og generel ledelse hos bl.a. Carlsberg, Politiken og DIBS Payment Services. Siden 1999 har Jesper Lohmann været involveret i mere end 20 af DICO's porteføljevirksomheder, herunder bestyrelsesarbejde i disse. Jesper Lohmanns kompetenceområder er strategisk udvikling af vækstvirksomheder, salg & markedsføring samt M&A transaktioner. Jacob Hjortshøj, formand for bestyrelsen Jacob Hjortshøj er uddannet cand.jur. og er partner i advokatfirmet Bech-Bruun med speciale i bl.a. virksomhedsoverdragelser og private equity. Jacob Hjortshøj bestrider en række bestyrelsesposter i dansk erhvervsliv.
Henrik Håkonsson, bestyrelsesmedlem Henrik Håkonsson er uddannet cand.merc. og er i dag administrerende direktør i Phase One. Henrik Håkonsson har tidligere været koncerndirektør i bl.a. Brüel & Kjær. Henrik Håkonsson bestrider en række bestyrelsesposter i dansk erhvervsliv. |